Skindstegt torsk med citronsauce

En ny favoritopskrift med fisk! Den danske kok Allan Schultz deler her en skøn opskrift på torsk med masser af smag.

Publiseret af: Siw Poulsen, 22-06-2026

Leder du efter en ny fiskeopskrift? Den danske kok Allan Schultz byder på skindstegt torsk til aftensmad.

Hvad siger du til stegt torsk med citronsauce og kogte kartofler? Følg Allans opskrift og få fisken perfekt tilberedt – så den nærmest smelter på tungen.

En ny fiskefavorit!

Ingredienser

Torsk (2 portioner)

  • Torskefilet med skid
    400 g
  • Hvedemel
    0,5 dl
  • Frisk timian
    1 kvist
  • Hvidløgsfed
    2 stk
  • Citron (anvendes også til saucen)
    1 stk
  • Smør
    100 g

Citronsauce

  • Piskefløde
    2,5 dl
  • Grovkornet sennep (Moutarde à l'Ancienne)
    1 spsk
  • Salt og peber

Tilbehør

  • Små kartofler, kogte
    250 g

SÅDAN GØR DU

Torsk

  • Skær torsken i 4 lige store stykker. Vend skindsiden i hvedemel.

  • Brun smørret på panden sammen med timian og hvidløg, indtil det skummer. Del citronen i halve, og læg citronhalvdelene på panden med skærefladen nedad.

  • Læg fisken på panden med skindsiden nedad. Bevæg panden let, så fisken ikke hænger fast.

Citronsauce

  • Flyt citronhalvdelene af. Hæld fløden på panden, og bring den i kog, mens du rør lidt i pandens bund, så smagen kommer op. Pres saften fra de stegte citroner ned i saucen.

  • Lad saucen reducere til den ønskede konsistens, og smag til med sennep, salt og peber.

Servering

  • Læg fisken tilbage i panden med skindsiden opad, og servér den sammen med de kogte kartofler.

Allans stegetips!

Et godt tip er at bruge en stegepande i rustfrit stål, når du steger fisk. Den hjælper med at skabe en flot stegeskorpe og et dejligt sprødt skind. Panden varmes hurtigt op, hvilket giver en karamelliseret overflade og en perfekt bruning. Resultatet er en fisk, der er sprød udenpå, men saftig og nænsomt tilberedt indeni.

Relaterade produkter