SÅDAN GØR DU
Bøfsalat
Puds mørbraden, og gem bøfskorpe og puds til saucen. Salt bøffen, og lad den gerne ligge i nogle timer.
Skyl sushirisene, og læg dem i en kasserolle. Hæld vand op til ca. 1 cm over risene. Læg et låg på, kog op, og lad risene simre ved svag varme i ca. 30 min. Pluk krondilden, og bland det sammen med salt og olie. Sigt af. Rens kantarellerne, og steg dem i smør, til de bliver gyldenbrune og lidt sprøde. Bland risene med sushi-su, og lad det stå med låg på.
Grillrøg mørbraden, det vil sige: læg lidt udblødt hø, enebærgrene eller røgeflis på grillkullene, og sæt låget på. Den færdige mørbrad skal være tilberedt på udvendig side, men rå i midten. Skær kødet ud i tynde skiver. Grill kål og purløg, og snit det i mindre stykker.
Taresauce
Sæt ovnen på 250 grader. Steg skorpen og pudset fra mørbraden, indtil alt får farve, og bøfskorpen smelter, ca. 15 min. Læg det over i en kasserolle, og fyld de resterende ingredienser på. Lad det simre i 1 time. Smag til med lidt vand til sidst.
Servering
Læg kantareller, bøf, kål og taresauce i lag. Hæld krondild-olien over. Afslut med krondild og lidt mere taresauce. Server med risene.