Sådan gør du
Forvarm ovnen til 130 grader. Skær en lomme langs hver kyllingefilet, og fyld den med salvie, hvidløg og parmesanost. Krydr med salt og peber.
Steg kyllingefileterne ved høj varme i olie, indtil de får farve. Læg dem derefter i et ovnfast fad, og bag dem i ovnen, indtil de når en kernetemperatur på 68 grader.
Kog pastaen efter anvisningerne på pakken.
Hvis du bruger tørrede kantareller, så udblød dem før stegning. Steg kantarellerne i smør, indtil de bliver gyldne, og tilsæt derefter løg. Hæld fløden i, og lad det småkoge i cirka 5 minutter, indtil saucen er cremet. Smag til med salt og peber.
Vend pastaen i kantarelcremen, anret på tallerkener, og læg kyllingefileterne ovenpå. Pynt med salvieblade og høvlet parmesanost.