träffar.

No hits.

Kengata 19 cm

Art. Nr: SN-1133

Kengata fra Tamahaganes serie San, 19,5 cm.

Läs mer
Pris: 1.700kr
DEL:

Kengata betyder "sværdformet" på japansk og refererer til knivens stejle, skrånende spids. Modellen er en slags mellemting mellem de japanske knive kiritsuke og santoku. Den kombinerer kiritsukens skarpe æg med den smidige størrelse af en santokukniv. Du kan bruge kniven til at skære, terne og hakke de fleste råvarer.
 

Tamahagane San

Tamahagane San er blevet fremstillet efter en urgammel japansk fremstillingsproces, der siden er blevet tilpasset for at gøre stålet lettere at slibe og bedre tilpasset efter vores moderne livsstil. Bladet er fremstillet i tre lags stål, som valses ud til de knivmaterialer, der senere bliver til knivenes blade. Teknikken giver en fantastisk æg i kombination med ekstremt god styrke og rustbestandighed.

Knivene har et smukt skaft i rødbrunt Pakka-træ, et materiale, der sammenføjes med et plastmateriale under højt tryk. Det skaber materialet Pakka-træ. Det har samme uforlignelige følelse som træ, men med plastens hygiejniske egenskaber. Inde i skaftet er der en vægt, der hjælper kniven med at holde den perfekte balance, uanset bladets størrelse. Du kan se vægten som en knap for enden af skaftet.

Tamahagane
San
Rustfrit stål
19 cm

Garantibetingelser

Tre år fra indkøbsdatoen, og datoen skal dokumenteres med kvittering. Skader på æg eller spids erstattes ikke. Her henviser vi til nærmeste professionelle sliberi.

PLEJERÅD – KNIVE

Vores japanske knive er af den højeste kvalitet og leveres meget skarpe. Når de er blevet brugt et stykke tid, skal de slibes for at kunne bibeholde eller gendanne deres skarphed. Skarpe knive er en stor fornøjelse at arbejde med, og for at du skal få så meget som muligt ud af din kniv, kommer her nogle råd til, hvordan du håndterer køkkenknive på den bedste måde.

Skær på: Brug et skærebræt af træ eller plast. Brug altid et underlag, der er blødt og dermed ikke ødelægger knivens æg.

Undgå: Hårde materialer kan beskadige æggen, hvis du skærer i dem. Frosne produkter eller ben kan desuden knække knivbladet. Undgå underlag af glas og porcelæn, da de ødelægger æggen.

Tips: Skrab ikke skærebrættet af med æggen, men brug i stedet bagsiden for ikke at gøre din kniv sløv.

Rengøring: Vask kniven op i hånden med lunkent vand og opvaskemiddel, umiddelbart efter du har brugt kniven. Lad ikke din kniv ligge uvasket efter brug, da det kan forårsage iltangreb, så den ruster. Vask ikke køkkenknive op i opvaskemaskine, da det hverken er godt for din kniv eller opvaskemaskine. Opvaskemaskinens trådkurve kan blive ødelagt, og opvaskemidlet tærer på knivens æg. Tør kniven med en blød klud straks efter rengøringen.

Puds: Opstår der rust på overfladen, kan det poleres væk med metalpudsemiddel eller polergummi. Hvis ikke det gøres med det samme, kan der opstå dybere rustskader.

Opbevaring: Opbevar dine knive på et tørt og sikkert sted i køkkenet, helst i en knivblok, en knivskede eller på en knivliste. Placer knivlisten uden for børns rækkevidde. Placer altid kniven med ryggen først mod listen for ikke at skade æggen.

Slibning: Slib med stav, sten eller vådsliber. Vedligehold dine knive ved at hvæsse og slibe dem med jævne mellemrum. Der er forskel på at pleje kniven ved at hvæsse den med en strygesål og at slibe den, så du får en ny rå æg.  Vedligehold gerne din kniv hver uge med en strygesål eller vådsliber. Når æggen er blevet rigtig sløv, skal den slibes på ny. Det kan gøres ved at bruge en slibesten eller at indlevere den hos en erfaren sliber. Husk på, at japanske knive skal have en vinkel på 12-15 grader.

Meny

Cookies på siden

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik, tilpasse indhold og annoncer.

Du kan altid slette gemte cookies i "avancerede indstillinger" i din browser.

Vis detaljer