Denne forfriskende salat er perfekt som forret inden der skal grilles, eller som friskt tilbehør på sommerbuffeten. Den er nem at lave, og passer desuden perfekt til at tage med på stranden en varm sommerdag.
Ingredienser
1 moden vandmelon
2 pakker fetaost
1 dl honning
1 dl frisk basilikum
Salt og peber
Sådan gør du
Skær melon og fetaost i tern. Rul basilikumbladene sammen, og skær det tyndt ud til en chiffonade. Læg melon – og fetaosttern på et fad. Kom honning henover og top med basilikum chiffonade. Slut af med salt og peber.
Salaten passer perfekt til et koldt glas roséchampagne.