SÅDAN GØR DU
Forvarm ovnen til maksimal temperatur, undervarme. Sæt alle ovnplader, du har, i ovnen. De hjælper til med at holde varmen oppe, hvis du ikke har en bagesten, som du kan sætte i bunden af ovnen.
Kog sukker, hakket chili, vand, eddike og finstrimlet rabarber sammen. Kog til rabarberen er blød, og væsken er blevet lidt karamelliseret. Rør karamellen glat.
Rens og skyl kålen, hæld den i et dørslag, og lad den tørre på papir. Riv osten. Skær det gule løg ud i strimler, og steg det blødt ved jævn varme. Smag til med salt og peber. Skær svinekødet i 1 mm tykke skiver.
Rul pizzabundene ud. Fordel creme fraiche på bundene. Strø derefter små stykker mozzarella over. Tilsæt stegt løg, kål og opskåret svinekød, som du først dypper i rabarberkaramellen. Top med ost, og læg pizzaen på en varm ovnplade.
Steg i ovnen i 5-7 minutter, eller til pizzaen har fået en fin farve på undersiden og rigeligt med farve på kanterne. Vær ikke bange for brændte kanter – det giver karakter og smag. Smag til med friskkværnet sort peber, og server med det samme.