Global
Den første Global G-2-kniv blev designet i Japan i 1985. Kokkekniven ser ud i dag, som da den blev lanceret for over 30 år siden, et bevis på, at den har et virkelig godt design. Kniven er lavet af Globals egen stålblanding Cromova 18. Kombinationen af slidstærkt stål, unikt design og en ekstremt skarp æg gjorde, at interessen for Global-kniven voksede hurtigt. I begyndelsen var det professionelle kokke, som brugte kniven, derefter fulgte hjemmekokkene. I dag er Global et meget populært knivmærke, både i Danmark og ude i verden.
Alle med interesse for madlavning ved formentlig, at en skarp kniv er kokkens bedste ven, men det er også vigtigt, at den rigtige kniv bruges til den rigtige råvare. I Globals klassiske serie findes der en kniv til enhver anledning i køkkenet, alt fra kødøkser til fleksible filetknive, grøntsagsknive og små skrælleknive. For at give knivene en perfekt balance i hånden, er skafterne fyldt med havsand.